Et ph.d.-prosjekt ved ph.d.-programmet i Profesjonsstudier.
Dette ph.d.-projekt er en del af forskningsrådsprojektet International student mobility: drivers, patterns and impacts (MOBILITY), som udføres i samarbejde mellem NIFU og OsloMet. Projektet undersøger forudsætninger for, og virkninger af, international studiemobilitet i et norsk perspektiv, og holder dette op mod de politiske målsætninger for studiemobilitet.
At øge den internationale studiemobilitet i højere uddannelse står højt på den uddannelsespolitiske agenda i Norge, særligt ud fra en forventning om, at det bidager til øget kvalitet i uddannelsen. I dette ph.d.-projekt rettes fokus mod de norske grundskolelæreruddannelser, og den overordnede problemstilling som udforskes er hvordan policies for internationalisering og mobilitet forstås, tillægges værdi og opleves som kvalitetsfremmende i denne specifikke kontekst. Grundskolelæreruddannelsen er i højere grad end andre fag nationalt orienteret, og tidligere studier har vist, at lærerstuderende i mindre grad rejser på udveksling end studerende inden for visse andre studieområder. Der synes i dag at mangle viden om hvordan internationaliseringspolicies giver mening i en læreruddannelseskontekst, og hvad der eventuelt virker som barrierer for mobilitet. Dette ph.d.-projekt undersøger denne problemstilling ud fra de akademisk og administrativt ansattes perspektiv, idet deres værdier og arbejde har vist sig afgørende for realiseringen af internationaliseringspolicies.
Projektet har en kvalitativ tilgang, og benytter dokumenter og interviews som primære datakilder. Teoretisk trækkes der fra teorier indenfor professionssociologien, policysociolgien, institutionel teori samt internationaliseringslitteraturen. Projektet har en ambition om at forstå den overordnede problemstilling ud fra tre perspektiver, henholdsvis a) policykonteksten for internationalisering og mobilitet (i Norge og på europæisk niveau), b) dybdegående casestudier på udvalgte norske læreruddannelser og interviews med akademisk og administrativt ansatte og c) et komparativt perspektiv, hvor der sammenlignes med hhv. en dansk og en svensk case, for at kaste lys over betydningsfulde aspekter og effekter af disse policies på tværs af nationale og institutionelle kontekster.
