Anna Sethne-forelesningen 2024: Lene Tanggaard

Foreløpig program, med forbehold om endringer.

• 11.45 – 12.00: Velkommen.
• 12.00 – 12.30: Utdeling av Fakultet for lærerutdanning og internasjonale studier sin formidlingspris for 2023.
• 12.30 – 13.00: Pause.
• 13.00 -14.00: Anna Sethne-forelesningen 2024: Lene Tanggaard: Der er brug for en langsom, ’svag’ og bæredygtig pædagogik.
• 14.00 -15.00: Panelsamtale. Bekreftede deltakere: Solveig Østrem, professor ved Institutt for barnehagelærerutdanning, Knut Ove Æsøy, førsteamanuensis ved Institutt for grunnskole- og faglærerutdanning og Hedvig Johannesen, førsteamanuensis ved Institutt for yrkesfaglærerutdanning. Samtalen ledes av Frank Aleksander Bræin, universitetslektor ved Institutt for barnehagelærerutdanning.
• 15.00- 16.00: Musikk ved Nawaz (spotify.com). Mottakelse med lettere servering.

Det er behov for en langsom, mild og bærekraftig pedagogikk

Utdanning og skole har i mange år vært sett på som et sterkt prosjekt som skal sikre global vekst, nasjoners konkurransefortrinn og læringseffekter. Vi ser nå konsekvensene i form av manglende faglige resultater, en svekket offentlig skole og psykisk helsekrise blant barn og unge. Det sterke prosjektet er ikke bærekraftig.

I min seneste bok, ”En lille bog om, hvorfor de fleste forældre skal gøre langt mindre, end de tror”, oppfordrer jeg til å erstatte prestasjonsjaget i foreldreskapet med nærvær og langsomhet. Det trengs ikke så mye, og jeg er inspirert av Montessori sitt begrep om «den passive læreren», der den voksne setter rammene uten å gripe inn, slik at barnet på egenhånd kan oppleve rikdommen i læring og utforske omgivelsene sine.

Dette bygger videre på mitt arbeid med begrepet «læringsglemsel». Med dette begrepet har jeg de siste årene argumentert for at mennesker lærer best når vi glemmer at vi lærer, og samtidig har tid og rom til å fordype oss. Begrepet «læringsglemsel» er inspirert av den danske teologen Løgstrups etiske tenkning, som jeg har funnet relevant i kritikken av den metakognitive, konstruktivistiske læringsteorien, som risikerer å frikoble læringsprosessen fra sin sammenheng ved å insistere på å forstå læringsprosesser som isolerte, intrapsykiske prosesser.

Hvis vi følger Løgstrup, er det altså et poeng å gi elever og studenter i skole og utdanning muligheten til ikke å være fokusert på seg selv og sine egne læringsmål, men heller kunne fordype seg i oppgaven, og bli til gjennom den. Hvis vi som undervisere eller lærere derimot fester blikket på elevene og deres ansikter eller egenskaper, så risikerer vi å holde dem fast der de allerede er. 

Det pedagogiske prosjektet er annerledes. Det har som mål å bevege mennesker i retning av felles, normative mål og felles forpliktelser. Begrepet «læringsglemsel» minner oss om det pedagogiske prosjektet i skolen, hvor vi har et felles ansvar for det som skjer, og hvor vi også ser andre ting enn menneskelige relasjoner og aktører i prosessen, for eksempel teknologien eller verktøyene som spiller en rolle i læringsprosessen.

Samlet sett tilsier arbeidet mitt at det er behov for å svekke den sterke diskursen om læring, og heller introdusere og fremme en svakere og langsommere, og dermed bærekraftig måte å tenke på. Jeg mener at dette kan være det pedagogiske bidraget til å lindre de omfattende utfordringene med trivsel i skolen, og det er dette poenget jeg ønsker å formidle i forelesningen ved å utvikle begrepet «læringsglemsel» sammen med begreper om det svake og det langsomme i en pedagogisk sammenheng.

Der er brug for en langsom, ’svag’ og bæredygtig pædagogik

Uddannelse og skole er i mange år blevet anskuet som et stærkt projekt, der skal sikre global vækst, konkurrencefordele for nationer og sikre effekter af læring. Vi ser nu konsekvenserne i form af manglende faglige resultater, en svækket offentlig skole og en mental sundhedskrise blandt børn og unge. Det stærke projekt er ikke bæredygtigt.

I min seneste bog ”En lille bog om, hvorfor de fleste forældre skal gøre langt mindre, end de tror” , opfordrer jeg til, at nærvær og langsomhed i forældreskabet erstatter præstationsræs. Mindre kan gøre det, og jeg lader mig inspirere af Montessoris begreb om ’den passive lærer’, hvor den voksne sætter rammen uden indblanding, så det bliver muligt for barnet at erfare rigdommen i at lære på egen hånd og udforske sin omverden.

Dette bygger på videre på mit arbejde med begrebet læringsglemsel, hvor jeg i de senere år har argumenteret for, at mennesker lærer bedst, når vi har glemt, at vi er i gang med at lære, og samtidig hat tid og rum til fordybelse. Læringsglemsel er inspireret af den danske teolog Løgstrups etiske tænkning, som jeg har fundet relevant i en kritik af den metakognitive, konstruktivistiske læringsteori, der netop risikerer at dekoble læreprocessen fra sin sammenhæng ved at insistere på at forstå læreprocesser som isolerede, intrapsykiske processer. 

Der er således, hvis vi følger Løgstrup, en pointe i at give elever og studerende i skolen og under uddannelse en mulighed for netop ikke at være fikserede på sig selv og egne læringsmål, men at være fordybet i opgaven og at blive til derigennem. Hvis vi som undervisere eller lærere omvendt fikserer blikket på eleverne og deres ansigt eller karakter, så risikerer vi at fastholde dem i det, det allerede er.

Det pædagogiske projekt er netop anderledes. Det sigter mod at bevæge mennesker i retning mod fælles, normative formål, fælles forehavender. Læringsglemsel skal således som begreb også minde os om det pædagogiske projekt i skolen, hvor ansvaret for det, der sker, er fælles, og hvor vi også får øje på andre end menneskelige relationer og aktører i processen, fx den teknologi eller de redskaber, der spiller en rolle i læreprocessen. 

Samlet set peger mit arbejde på, at der er brug for at svække den stærke diskurs om læring og i stedet indsætte og fremme et svagere og en mere langsom og dermed bæredygtig tænkning. Det er min opfattelse, at dette kan være det pædagogiske bidrag til en lindring af den omfattende trivselsudfordring i skolen,  og det er denne pointe, som jeg ønsker at udfolde i forelæsningen ved at udvikle begrebet om læringsglemsel med begreber om det svage og det langsomme i en pædagogisk kontekst.

Anna Sethne-forelesningen er en årlig gjesteforelesning ved Fakultet for lærerutdanning og internasjonale studier. Forelesningene skal inspirere til integrering av utdanning og forskning, med vekt på mangfold, bærekraft og det tverrprofesjonelle.

Les mer om Anna Sethne-forelesningen. 

• Ardis Storm-Mathisen, professor ved Institutt for barnehagelærerutdanning (leder)
• Kim Gunnar Helsvig, professor ved Institutt for grunnskole- og faglærerutdanning 
• Veerle Garrels, professor ved Institutt for yrkesfaglærerutdanning
• Sigridur Vilhjalmsdottir, seksjonssjef ved Nasjonalt senter for flerkulturell opplæring
• Anne Waldrop, professor ved Institutt for internasjonale studier og tolkeutdanning